Danske Fodterapeuters PowerPoint skabelon gør det nemt at skabe præsentationer i tråd med deres visuelle identitet.

Danske Fodterapeuter er brancheorganisation for statsautoriserede fodterapeuter. De varetager medlemmernes faglige, juridiske og økonomiske interesser, og forhandler overenskomster på medlemmernes vegne, og er desuden medlemmernes talerør i medierne, blandt samarbejdspartnere og i relevante politiske fora.

Organisationen har de sidste år haft stor fokus på at opbygge et stærkt visuelt brand, som kommunikerer til både medlemmer, politkere og samarbejdspartnere. I forbindelse med deres nye visuelle identitet, ønskede de også at få skabt en ny PowerPoint skabelon, som kunne hjælpe med at underbygge et sammenhængende visuelt univers.

Løsningen

Løsningen er en PowerPoint skabelon med guidelines, mange forskellige masterslides og sider med design inspiration, som gør det nemt og hurtigt for Danske Fodterapeuter at skabe præsentationer helt i tråd med deres visuelle identitet. Skabelonen giver Danske Fodterapeuters præsentationer et mere professionelt udtryk.

PowerPoint skabelonen er skabt med pre-definerede tekstformater, grid, farver og grunddesign, således at de grafiske rammer er defineret, og der kun skal sættes tekst, billeder og grafik ind på de ønskede layouts. Den indeholder mange forskellige masterslides med færdigt indhold – som fx “Bestyrelse“, “Om os“ og “Kernefortællingen” – som bare kan hives ind i en præsentation og bruges uden yderligere arbejde.

Resultatet

Danske Fodterapeuter har stor glæde af deres PowerPoint skabelon, som gør det mere enkelt at skabe præsentationer helt i tråd med deres visuelle univers.

De fortæller, at den nye PowerPoint skabelon gør det det er nemmere og hurtigere at skabe præsentationer, fordi der ikke skal træffes så mange visuelle valg i processen. De mange forskellige masterslides og design muligheder, hjælper dem meget i processen med at skabe præsentationer med varieret layout og klar fokus på hovedbudskabet.

De føler, at det har givet dem en mere skarp og professionel profil, når de skal ud og præsentere for politikere, medlemmer og samarbejdspartnere.

Det siger Danske Fodterapeuter om vores samarbejde

“Det har været en kæmpe fornøjelse at samarbejde med Anette om at skabe Danske Fodterapeuters visuelle identitet. Hun har været fuldt engageret og har rådgivet os lige fra idéplan til den endelige designmanual. Anette er superdygtig og professionel med en forfinet sans for detaljer og den organisation, hun samarbejder med. Så hvis du leder efter en fantastisk samarbejdspartner til et grafisk projekt, er Anette et suverænt godt valg.”

– Tina Rønhøj, Presse- og kommunikationsansvarlig i Danske Fodterapeuter

En PowerPoint skabelon sparer dig tid og gør det nemt at få skabt professionelle præsentationer.

Skabt med udgangspunkt i din virksomheds visuelle identitet, er skabelonen et værdifuldt værktøj, hvor klare retningslinjer og layout ideer, hjælper dig med at skabe effektive og flotte præsentationer som engagerer dit publikum.

Har du brug for en skabelon til dine PowerPoint præsentationer, eller skal du have hjælp til design og opsætning? Så kontakt mig for et tilbud, møde eller en telefonsamtale

Ja tak, jeg vil gerne have hjælp