Hvorfor er en visuel identitet vigtig for din virksomhed?


Et gennemført visuelt univers er et værdifuldt aktiv for din virksomhed.

Det er uden tvivl en god investering for din virksomhed, at skabe et gennemført visuelt brand. Det kan give dig et forspring i forhold til konkurrenterne, og få din virksomhed til at virke større og mere professionel. Hvilket kan være en afgørende faktor for valget af dig som leverandør.

Design af brochure. Brochure - Schiang Consult

Et stærkt gennemført visuelt univers øger synligheden af din virksomhed, og styrker kommunikationen til målgruppen. Og professionelt designede materialer skiller din virksomhed ud fra mængden, fordi den fremstår mere professionel, seriøs og kvalitetsbevidst.

Når du skal igang med at skabe dine salgs- og markedsføringsmaterialer, kan det betale sig – både i tid og penge – at du gør dig nogle strukturerede tanker om hvordan det visuelle univers skal se ud. For produktionen af salgs- og markedføringsmaterialer er en tidsrøver, i en arbejdsdag hvor man har mange andre bolde i luften.

Først skal du definere din virksomheds brand og målgruppe

Før du går i gang med at få lavet logo og materialer til din markedsføring, bør du forstå og definere dit brand. Et brand er virksomhedens særlige profil, man kan sige at det er virksomhedens “personlighed”. Det er den måde hvorpå andre oplever din virksomhed, og den følelse som udledes af denne oplevelse.

For at kunne skabe et effektivt visuelt univers til dette brand, er det vigtigt at du først har defineret det, og dermed også har beskrevet din målgruppe. 

Bliv klog på din målgruppe, kend deres behov og ønsker, før du begynder at producere indhold og grafik. Den visuelle identiet skal jo kommunikere de værdier og visioner firmaet står for, og tale til din målgruppe, så de vælger din virksomhed fremfor andres.

Derefter skal du skabe virksomhedens visuelle identitet

Den visuelle identitet er virksomhedens ansigt udadtil, det visuelle univers og design som dine produkter/ydelser præsenteres i. En visuel identitet består primært af logo, farver, skrifttyper, billeder og grafik. Disse dele skaber tilsammen en designlinie, som har fokus på at ramme målgruppen.

- Logoet

Hjørnestenen i din virksomheds visuelle univers er logoet. Det er her udviklingen af den visuelle identitet starter. Logoets vigtigste opgave er, at sende et tydeligt signal om hvad din virksomhed står for. Det skal være enkelt, unikt, let genkendeligt, professionelt udformet og kunne bruges både on-line og off-line.

- Farver

Men logoet kan ikke stå alene, farver er en vigtig del af det visuelle univers. Valget af farver har stor betydning for målgruppens opfattelse af virksomheden, fordi de påvirker vores følelser, og dermed også vores købsbeslutninger. Derfor handler valg af farver ikke kun om personlig smag, men om hvilket signal (følelse) man ønsker at sende til sin målgruppe. Du skal vælge farver som understøtter logoet og opbygger din branding.

- Skrifttype (font)

Vælg en font som passer til dit brands “personlighed”, og brug den konsekvent på alle emner. Valget af skrifttype (font) sender – på samme måde som dit valg af farver – nogle stærke signaler om hvilken personlighed din virksomhed har, og kan f.eks. både udtrykke seriøsitet og professionalisme, sjov og levende eller varme og omsorg.

Når man vælger skrifttyper, er det også vigtigt at forholde sig til det medie hvorpå den skal bruges. Der findes tusinder af fonte, men de er ikke alle læsbare, hvilket er en meget vigtig faktor på on-line medier, og på andre elementer som kun ses på en skærm – som f.eks. PowerPoint præsentationer.

- Billeder og grafik

Visuelt indhold opfattes hurtigere og er lettere at forstå end tekst – ét billede siger mere end 1.000 ord. Derfor er det en god ide, at bruge billeder og grafik til at skabe opmærksomhed og engagere dit publikum. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at grafik og billeder skal understøtte dit brands budskaber, ikke bare fylde pladsen ud.

God grafik og flotte billeder sender signaler om kvalitet. Brug derfor kun elementer som ser professionelle ud, og undgå dårlige billeder og pixeleret grafik.

Vær også opmærksom på, at det meste grafik og fotos fra internettet af omfattet af copyright. Du må derfor ikke bruge dem uden tilladelse eller betaling!

Den "røde tråd" er alfa og omega i effektiv visuel branding

Effektiv visuel branding skabes ikke kun ved at have et logo og en god hjemmeside. Det handler om at implementere den visuelle identitet på en konsekvent og ensartet måde, på ALLE salgs- og markedføringsmaterialer.

Dette er super vigtigt for synligheden af din virksomhed. For selvom du udbyder det samme produkt eller den samme ydelse som dine konkurrenter, vil et stærkt og ensartet visuelt univers medføre at du skiller dig ud fra mængden.

God arbejdslyst : )

 

Eksempel på gennemført visuel branding:

Føler du at implementeringen af dit visuelle brand er en tidsrøver. Så kontakt mig, og find ud af hvordan du kan få hjælp, inden for de rammer dit budget tillader.

Ja tak, lad mig høre mere